Valg af produkt til transientbeskyttelse

 

Valg af produkter og hvilken beskyttelse du skal anvende kan variere, og i Dan Delektron får vi ofte spørgsmål inden for dette område.  Vi har derfor lavet et nyt produktprogram, hvor vi har gjort det meget nemmere at finde det rette produkt end tidligere. Dog har vi fastholdt den velkendte SMD-betegnelse på alle produkter, som står for Surge Modular Device, og derefter er produkterne navngivet ud fra, hvad produktet beskytter, hvor det skal monteres og hvor mange par (ledere) produktet skal beskytte.


Transientbeskyttelse til stærkstrømsbeskyttelse navngives ud fra beskyttelsesklassen.


Transientbeskyttelse til svagstrømsbeskyttelse navngives ud fra, hvad produkterne beskytter, hvor det skal monteres og hvor mange par (ledere) produktet skal beskytte.


Find nemt det rette produkt ved hjælp af følgende 3 spørgsmål:

1. Hvad skal du beskytte?
2. Hvor skal enheden monteres?
3. Hvor mange par (ledere) skal du beskytte?


Et eksempel:

1. 4-20mA strømsløjfe 
2. Enheden skal monteres på en Din-skinne
3. Der er 2 ledere


Her vælges transientbeskyttelsesenhed type: SMD 4-20mA 1P Din.


Kataloget med transientbeskyttelse kan du downloade her 


Du kan også finde udvidet information om Dan Delektrons produkter her


Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 7010 8888