Dan Delektron A/S er et specialistfirma, der arbejder med sikkerhed i el-installationer. Vores kerneområder er lynbeskyttelse, jordingsanlæg, transientbeskyttelse og potentialudligning.
Vi leverer rådgivning, konsulentydelser, projektløsninger, eftersyn og vedligehold samt komponenter og andre produkter.
Vi har eget værksted og sikrer derved, at komponenter og produkter kan tilpasses den enkelte opgave, særlige arkitektoniske hensyn mv.
I mere end 45 år har Dan Delektron A/S været den førende partner i dansk erhvervsliv, når det gælder sikkerhed i de danske el-installationer.
Listen over samarbejdspartnere tæller en stribe af Danmarks 100 største virksomheder og hertil kommer små og mellemstore virksomheder, sygehuse, kirker, bevaringsværdige bygninger, landbrug, solcelleanlæg, private boliger mv.
Se udvalgte referencer mv. i menuen til venstre.
Vi er altid på udkik efter dygtige montører - så send os gerne en mail med et par ord om dig selv.
Montører med lyst til ansvar, kvalitet og stor frihed søges til både Jylland og Sjælland.
Har du et godt humør, et solidt engagement og en udadvendt personlighed, så har vi et udfordrende, afvekslende og spædende job klar til dig. Har du en baggrund som elektriker eller har anden teknisk baggrund, så hører vi gerne fra dig – det vigtigste er at du:
Vores mindset er, at sammenspil på et godt hold skaber de bedste resultater. Selvom vores virksomhed i 2019 har fejret 50-års jubilæum, så bliver du en del af en ung og dynamisk arbejdsstyrke i en virksomhed, hvor vi til tider har travlt, men holder fast i et godt kollegialt miljø og et højt serviceniveau samt, at vi også i fremtiden er kendt for vores kvalitet og dygtige montører.
For vores nye kollegaer til det jyske team gælder ligeledes, at vi hver mandag morgen tager hul på den nye uge sammen, så du må gerne bo centralt i forhold til firmaet. De øvrige dage starter du ud hjemmefra, hvor du enten kører ud på enkeltmandsopgaver eller mødes med kollegaer på fx en større byggeplads. For vores nye kollegaer til det Sjællandske team vil arbejdsdagen primært starte ud hjemmefra og derfra ud på enkeltmandsopgaver eller mødes med kollegaer på en større byggeplads eller en fælles opgave.
Du får som udgangspunkt 4 dages arbejdsuge. Vi sørger for grundig oplæring, sikkerhedskurser mv. - så du bliver godt klædt på til jobbet.
Angiv hvornår det passer dig bedst at blive kontaktet ang. stillingen (gerne aften/weekend også).