LAGER / LOGISTIK / VÆRKSTEDSMEDARBEJDER

Da vores trofaste kollega efter snart 40 år i firmaet går på pension, søger vi hans afløser.
Gerne hurtigst muligt så vi kan få nogle måneders overlap og den bedst mulige sidemandsoplæring.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Modtage varer – fysisk og digitalt, optælling og afstemning lager, reklamationer og dialog med leverandører
  • Bestille varer – fysisk og digitalt, opfølgning på købsordre og bestillingsvarer
  • Daglig ordrehåndtering, pakke varer, bestille vareforsendelse og et par gange om måneden at tage varebilen til vores lagerrum på Sjælland
  • Varemærkning, montage- og værkstedsopgaver, da vi har mindre egenproduktion med kundetilpassede løsninger
  • Øvrigt forefaldende arbejde såsom vedligeholdelse af udenomsarealer, klargøre biler, ad hoc varekørsel, letter rengøring af lagerområde

 

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring fra lignende job og lyst til kombinationen af lager, logistik og værkstedsarbejde (helst fra leverandør til byggeriet)
  • flair for lagerstyring, er serviceminded, mødestabil og proaktiv
  • it-færdigheder og dagligt er vant til at bruge forskellige systemer, outlook/mail osv.
  • kørekort (minimum B), truckcertifikat og taler/læser/skriver flydende dansk
  • lyst til at udvikle lageret og optimere arbejdsgange

 

Vi tilbyder dig:

Grundig sidemandsoplæring, frihed og fleksibilitet under ansvar, gode muligheder for at udvikle dig og dine arbejdsområder, kollegaer som bakker op om hinanden. Løn efter kvalifikationer, sundhedsordning og pensionsaftale.

Så har du lyst til et spændende og udviklende job i byggebranchen, så har du nu mulighed for at blive en del af en markedsledende specialistvirksomhed, som er højt respekteret. Vi yder effektiv, troværdig og kvalitetsfuld service og rådgivning uden store armbevægelser.

Søg jobbet allerede i dag for vi kalder løbende til samtale. Vi behøver ingen forkromet ansøgning, du skal blot klikke på linket og besvare nogle få spørgsmål om dig selv. 

SØG JOBBET

Vi modtager kun ansøgninger via linket og ikke via mail.

 

Arbejdstid: dagligt 8.00 – 16.00 (fredag til 14.30) i Skærup, 7080 Børkop. Et fuldtidsjob men færre timer fx 30-32 timer pr. uge er også en mulighed.

 

Tiltrædelse: Start hurtigst muligt og senest pr. 1/11-2024

 

Har du spørgsmål til jobbet, som brænder sig på, så ring til Dorthe, mobil: 26791126

 

(opdateret d.11/09-2024)

Stil os gerne en udfordring

Vi leverer rådgivning, montage, konsulentydelser, projektløsninger samt eftersyn og vedligehold over hele landet. 

Har du en opgave, et udbud, spørgsmål, søger projekteringsbistand så kontakt os. Uanset hvornår vi kommer med i processen, så er vi på løsningsholdet.