Broer, banestrækninger og vejprojekter
Vi er med, når der bygges og renoveres broer, banestrækninger og vejprojekter. Årsagen er enkel, for vi har i mere end 50 år arbejdet med lynaflederanlæg, jording, potentialudligning og transientbeskyttelse og så ved vi også pænt meget om katodisk beskyttelse. Vi leverer rådgivning, montage, konsulentydelser, projektløsninger samt eftersyn og vedligehold over hele landet.
Beskyttelse og potentialudligning af broer på banestrækninger
Vi udfører beskyttelse og potentialudligning på nye og eksisterende broer og konstruktioner langs banestrækninger. I takt med at regler og bestemmelser har ændret sig har vi gennem årene oparbejdet en særlig fagkyndighed inden for fx:
- Nye og eksisterende broer der elektrificeres og skal potentialudlignes
- Potentialudligning af stålbroer, sporbærende betonbroer, vejbærende betonbroer, brodæk, armering, støttekonstruktioner, understøtninger, rækværk, autoværn mv.
- Valg af komponenter, plinte, kabel mv. i indstøbte og ikke-indstøbte føringsveje samt den rette løsning til overgange mellem indstøbte og ikke-indstøbte føringsveje
- Opbygning af et samlende potentialudligningssystem
- Beskyttelse og udligning af belysning, master mv
- Eftersyn, kontrolmåling og vedligehold af eksisterende broers beskyttelse og potentialudligning
Os med den specifikke viden og de rette produkter
Derudover er vi importør og leverandør af førende europæiske produkter til transientbeskyttelse og komponenter til lynaflederanlæg, potentialudligning mv.
Har du spørgsmål der fx relaterer sig til elektrisk sikkerhed, jording, udligningsforbindelser eller andet inden for beskyttelse af broer og konstruktioner så tag gerne fat i os på 7010 8888
Vi vægter sikkerhed og erfaring højt, når der arbejdes langs banestrækninger og vores rådgivere og montører har rette kurser, instruktioner, beklædning mv. og stilles der ydermere særlige krav, så kan vi nok også opfylde disse.
Ingen opgave er for lille eller for stor. Vi har bidraget til nogle af de største bane- og broprojekter i DK, men har altid en del mindre reparationsopgaver i vores opgaveportefølje samt eftersyn- og serviceopgaver og så er der de af vores kunder som blot har brug for råd og vejledning i at vælge den rette løsning.
LED-baseret vejbelysning
Det er blevet populært med LED-baserede gadebelysningsarmaturer. Når de mange nedslidte eller forældede belysningsanlæg skal renoveres eller udskiftes, så falder valget ofte på en løsning baseret på LED-armaturer. Det er en yderst energieffektiv lyskilde med lang levetid.
Tilsvarende er LED-belysning også blevet udbredt som stationsbeslyning, sportsbelysning, havnebelysning, trailerpladser og på virksomheders udendørs anlæg, mv.
Fælles for disse LED-baserede belysningsanlæg er, at både armaturer og styringsenheder har indbyggede elektroniske komponenter, som er meget følsomme overfor transiente overspændinger fx forårsaget af lynnedslag eller udsving i strømnettet.
Såfremt disse ikke er beskyttet i tilstrækkeligt omfang, så kan en enkelt transient overspænding få store konsekvenser. Er uheldet ude kan overspændingsskader hurtigt reducere besparingspotentialet for det energisparende LED-gadelys.
Vi har gjort det nemmere at vælge den rette transientbeskyttelse LED-baserede belysningssystemer – hent vedledningen her
Stor erfaring med at beregne, designe, projektere og montere inden for et væld af forskellige projekttyper
Vores løsninger bygger på solid faglig indsigt, ekspertise i bekendtgørelser og normer, de bedste visualiseringer og frem for alt så ved vi, hvad der kan lade sig gøre i praksis. Vi bliver faktisk ofte bedt om at løse en sag, fordi det projekterede anlæg ikke lader sig udføre i praksis. Uanset hvornår vi kommer med i processen, så er vi på løsningsholdet.
Vi er skarpe til at udnytte det potentiale, der er til stede i konstruktionen - både i valg af materialer og når vi arbejder med de indbyggede løsninger.
Når vi bestilles som udfører af en del-entreprise, så har vi vores egne fastansatte montører både på Sjælland, Fyn og i Jylland.
Vores produkter kommer fra de førende producenter i Europa og derved har vi altid adgang til markedets nyeste og bedste produkter.
Dét får du oveni
Når du vælger Dan Delektron som rådgiver, sparringspartner eller udfører, så vælger du samtidig mere end 50 års erfaring.
Står du med en konkret udfordring, et udbud, har spørgsmål, søger projekteringsbistand mv, så er du altid velkommen til at kontakte os på 7010 8888
Du vælger selv hvad vi skal bidrage med, så lad os tage en indledende og uforpligtigende snak.
Stil os gerne en udfordring
Vi leverer rådgivning, montage, konsulentydelser, projektløsninger samt eftersyn og vedligehold over hele landet.
Har du en opgave, et udbud, spørgsmål, søger projekteringsbistand så kontakt os. Uanset hvornår vi kommer med i processen, så er vi på løsningsholdet.