Potentialudligning
Potentialudligning er ikke bare potentialudligning
Der er flere årsager til, at det kræver særlig viden både hos den udførende el-fagmand og hos den projekterende specialist. En af årsagerne er, at der stilles specifikke krav potentialudligning afhængig af, hvor udligningen skal udføres.
Er det fx i et ATEX-område, kan man ikke bare montere potentialudligningsforbindelser over det hele, da man i ATEX-direktivet anbefaler at have en vedligeholdelsesplan over anlægget. Det inkluderer også samtlige udligningsforbindelser, og der er jo ingen grund til at vedligeholde flere forbindelser end der er behov for.
De værste eksempler på mangelfuld udførelse og viden om udligningsforbindelser opleves typisk i fugtige miljøer. Det kan fx også skyldes, at de valgte komponenter er for dårlige eller at man ikke har fået valgt de rette komponenter til det rette miljø.
De fugtige miljøer som skal have særlig opmærksom i forhold til potentialudligning er bl.a. landbrug, vandværker, bygninger med kemikalier mv. Vi kender miljøerne og de krav der stilles til udligninger og valg af komponenter.
Stor erfaring med projektere og montere inden for et væld af forskellige projekttyper
Når du vælger Dan Delektron som rådgiver, sparringspartner eller udfører af udlignings-forbindelserne, så vælger du samtidig mere end 50 års erfaring med montering af potentialudligning i alle typer af miljøer, byggerier og i alle brancher
Du vælger selv hvad vi skal bidrage med - om det så er at projektere og vejlede om valg af produkter for at sikre en godt og stabilt anlæg. Måske ser du helst, at vi udfører opgaven for dig. Skal vi hjælpe dig med udførslen, så har vi vores egne fastansatte montører både på Sjælland, Fyn og i Jylland.
Lad os tage en indledende og uforpligtigende snak om din opgave, så vi bedst hjælper dig videre. Start med at ringe på 7010 8888
Montering af potentialudligning - den optimale løsning
Optimalt skal potentialudligning tænkes med ind i byggeriet fra start. Derved opnår man et godt og stabil anlæg, som vil holde i mange år frem.
Selvom der siden 1994 har været krav om forskellige udligningsforbindelser i nye bygninger, så bliver Dan Delektron ofte bedt om at gennemgå nyere anlæg, som ikke er driftsstabile.
Den manglende driftsstabilitet kan skyldes, at der ikke har været tilstrækkelig fokus på korrekt potentialudligning i byggefasens opstart, eller at der ikke er foretaget det rette valg af komponenter til udligningsforbindelserne.
Definition af potentialudligning – Hvad er potentialudligning?
I Installationsbekendtgørelsen defineres potentialudligning som: elektrisk forbindelse mellem ledende dele med det formål at opnå ækvipotentiale.
Det vil sige, at ledende steldele, vandrør, ventilationskanaler og andre fremmede ledende dele skal udlignes. Disse ledende udligningsforbindelser udføres så der opnås samme eller omtrent samme potentiale og deraf kommer betegnelsen potentialudligning.
Kategorisering af potentialudligning
Potentialudligning er i dag et krav i enhver ny el-installation i henhold til Installationsbekendtgørelsen - DS/HD 60364-serien.
Potentialudligning opdeles i følgende kategorier:
- Beskyttende potentialudligning, det som tidligere blev kaldt hovedudligning, og defineres som potentialudligning til beskyttelsesformål
- Supplerende beskyttende potentialudligning, også kaldet tillægs potentialudligning. Tidligere blev det kaldt supplerende udligningsforbindelser
- Lokal potentialudligning uden jordforbindelse - Funktionsmæssig potentialudligning, defineres som potentialudligning til funktionsmæssige formål
Længere nede på siden finder du mere om kravene til de enkelte udligningsforbindelser under de respektive afsnit.
Se vores produktudvalg til potentialudligning mv.
Her finder du de rette produkter til potentialudligning, lynbeskyttelsesanlæg mv.
Beskyttende potentialudligning
Beskyttende potentialudligning (hovedudligning) er i dag et krav i enhver ny el-installation i henhold til Installationsbekendtgørelsen - DS/HD 60364-serien.
Beskyttende potentialudligning har til formål at sikre, at alle fremmede ledende dele i bygningen har omtrent samme potentiale, således der ikke opstår spændingsforskelle ved berøring af to forskellige spændingsdele. Desuden vil en udligning reducere berøringsspændingen ved fejl på brugsgenstande.
Beskyttende potentialudligning (hovedudligning) skal forbindes med hovedbeskyttelseslederen, hovedjordlederen, hovedjordklemmen og følgende fremmede ledende dele:
- Metalliske rørledninger (metalrør) til forsyning inde i bygningen fx gas- og vandrør.
- Metalliske varme- og ventilationssystemer
- Jordingsanlæg for lynbeskyttelse
- Metallisk hovedarmering i betonkonstruktioner, hvis det er praktisk muligt og hvor armeringen er tilgængelig og pålideligt indbyrdes forbundet
- Metalliske konstruktioner
- Metalliske kapper på stærkstrøms- og telekommunikationskabler
Ledende dele som disse skal tilsluttes den beskyttende potentialudligningsforbindelse (hovedudligningsforbindelsen) så tæt som muligt på det sted, hvor de føres ind i bygningen. Ledere til beskyttende udligning (hovedudligning) skal overholde kravene i HD 60364-5-54.
Ledningsevnen skal mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for den største af de beskyttelsesledere, som man har anvendt i installationen.
I privatbolig, typisk TT-system, er kravet af mekaniske grunde til ledertværsnit mindst 6mm² uanset ledermateriale.
I industri, typisk TN-system, er kravet at det er stikledningens tværsnit som er bestemmende, dog et max. ledertværsnit på 25mm² kobberledere.
Her har du en af vores skitser som forklarer yderligere Se udligningsskitse
Her får du den praktiske vejledning 'PIP-folderen' ganske gratis - en ældre udgivelse som stadig er meget efterspurgt PIP - Potentialudligning i Praksis
Supplerende beskyttende potentialudligning
Supplerende beskyttende potentialudligning (de tidligere supplerende udligningsforbindelser) er et krav i installationer med TN-system samt i øvrige systemer, hvis betingelsen for beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen ikke kan opfyldes, i henhold til Installationsbekendtgørelsen - DS/HD 60364-serien, og som ekstra beskyttelse i eksplosive områder.
Disse supplerende beskyttende udligningsforbindelser har til formål at sikre, at alle fremmede ledende dele i bygningen har samme potentiale, således der ikke opstår spændingsforskelle berøring af to forskellige spændingsførende dele.
Desuden vil en udligning reducere berøringsspændingen ved fejl på brugsgenstande.
Udligningerne skal forbinde alle ledende dele, både udsatte dele på materiel og fremmede ledende dele, som er muligt at berøre samtidigt.
Ledertværsnit
- Mellem to udsatte dele – samme kvadrat som den mindste af de beskyttelsesledere der er forbundet til de udsatte dele.
- Mellem en udsat del og en fremmed ledende del – min. halvdelen af det kvadrat af beskyttelseslederen til den udsatte del.
- Mellem 2 fremmede ledende dele – min 2,5mm² hvis den er mekanisk beskyttet eller 4mm² hvis den er uden mekanisk beskyttelse.
Visse områder med særlig risiko
I visse områder er der en særlig risiko for mennesker og dyr og her er der yderligere krav til supplerende beskyttende potentialudligning (se del 7 i 60364-serien). Det er fx følgende områder
- Områder med bad eller bruser
- Svømmebassiner og springvand
- Landbrug og gartneri
- Medicinske områder
- Udstillinger, shows og stande
Stil os gerne en udfordring
Vi leverer rådgivning, montage, konsulentydelser, projektløsninger samt eftersyn og vedligehold over hele landet.
Har du en opgave, et udbud, spørgsmål, søger projekteringsbistand så kontakt os. Uanset hvornår vi kommer med i processen, så er vi på løsningsholdet.