Fakta om tordenvejr

Tordenvejr kan fx opstå på en varm solskinsdag, når solen opvarmer jordoverfladen og den opvarmede luft stiger til vejrs.

Når disse opstigende varme luftmasser når op i de højere luftlag, afkøles de og den fugtighed der er indeholdt i den varme luftmasse afgives. Herved opstår der opadgående sne - og iskrystaller - inde i skyen. På et tidspunkt under denne proces bliver vægten af disse iskrystaller så stor, at krystallerne begynder at falde ned igen. Herved fremkommer iskrystaller, der er på vej ned samtidig med opadgående varme luftstrømme, der er på ved op inde i skyen.

Gnidningselektricitet og turbulens

Dette forhold skaber gnidningselektricitet, der medfører en opladning af elektricitet i skyen. Skyen vil oplades med negativ elektricitet i bunden og positiv i toppen. Da jordoverfladen som regel er positiv ladet under tordenskyen, vil disse forskellige potentialer udlignes på et eller andet tidspunkt, når spændingsforholdet er tilstrækkelig stort - derved opstår et lynnedslag.

Som  skitsen også viser, vil der være turbulente luftstrømme inde i skyen. Dette medfører fx at luftfartøjer bringes ud af kurs. Det er denne turbulens som gør, at piloter helst flyver uden om tordenvejrsskyer.

Tordenvejr kan også opstå på anden vis som fremgår af nedenstående skitse.
For når vi i en periode med varmt vejr, og der pludselig kommer en tilførsel af kolde luftmasser, så vil de kolde luftmasser – der er tungere end den varme luft – presse sig ind under den varme luft. Derved får de varme luftmasser fart på, og de starter den proces, som er beskrevet ovenfor.

Er du blevet endnu mere nysgerrig?

Synes du også at tordenvejr og lyn er spændende og vil du gerne vide mere om naturens vejrmaskine, om forhistoriens guddommelige opfattelser af lyn, om de spæde videnskabelige opdagelser mv. så anbefaler vi John Cappelen artikel: Bag om lyn og torden